Laaenhus historien – en økologisk græsrodsgård v. Mariager fjord i 1980’erne
Tiden flyver af sted, og der bygges på Sydfyn, en øko-gård til aktivisterne/græsrødderne og jord-folket/dyrkerne – både dem der vil tilbage til rødderne og til dem som er græsrødder i metropolerne, men som vil mødes og planlægge. Det projekt er langt og i en slutfase med finish af vægge og loft i en gammel svinestald, og indkøb af genbrugs køkkeninventar. Inspirationen kommer helt tilbage fra 80’erne hvor vi gik på Den Lille Højskole ved Mariager Fjord. På nordsiden af den havde højskolen en gård, hvor unge kunne bo og lærer landbrug og selvforsyning, samtidig med at der på gården var et græsrodsmøde sted. Det var opstået ved, at nogle af dem der gik med i Atommarcherne fra Holbæk til København i 60’erne, bl.a. Carl Scharnberg, rektor Ole Bertelsen fra Aarhus Katedralskole og Uglebjerg, der havde tjent mange penge på en højtryksrenser. Sidstnævnte havde investeret i en smuk gård, Laaenhus, ved fjorden over for Mariager, og de lavede Columbusfonden, der ejede gården. Målet var at lave et samlingssted for miljøbevægelsen på landet i naturen.
Den stod færdig i 1984, det år vi flyttede ind.
Og den gård og det ophold der, har været hele inspirationen for Øko-net og den grønne folkeoplysning, og nu Lev & Lær Gården/Husmandstedet med Jord-til-bord-køkkenworkshop, og mødelokalet, der også skal være for miljøbevægelsen, såvel den gamle som den nye der ser dagens lys med stor hast for tiden.
Den helt store vision, er at åbne stedet som en højskole med omkring 6-12 elever. Det kræver nogle tiny houses og lidt at de sidste bygninger får lidt overhaling. Næsten nemmer at vise jer en dag på stedet.
At skabe et nyt Laaenhus (der betød lånehuset, da det lå det smalle sted på fjorden, hvor de drev kvæg over i gamle dage), er for at følge op på visionen, der blev ødelagt af familien til Uglebjerg, der blev senil og de omstødte dele af fondatsen, så gården blev nedgraderet til en naturgård for Arden Kommune. Glemmer aldrig da Carl Scharnberg sad og græd i retten i Hobro.
Det var et kort historisk tilbageblik.